Nyheder!

Huller i-og  reparationer af vejene. (20-05-2026)

Som det er jer bekendt, har Tårnby Forsyning v/Bravida gravet 3 huller på VMA og efterfølgende lappet dem.

Flere har spurgt ind til dette arbejde og svaret har været, at der har været huller i fjernvarmerørene, som derfor skulle repareres/udskiftes. Det er de nu blevet og hullerne midlertidigt lukket. Det ser jo ikke pænt ud på vores nye vej, men jeg har sakset lidt i en artikel fra Tårnby Bladet, hvor journalisten har spurgt projektchef for fjernvarmeudrulningen hos Tårnby Forsyning (TF) Lotte K. Pedersen, hvorfor lapningen ikke er bedre.

Hun forklarer, at man lapper hullerne i to faser, for at sikre sig det bedste slutresultat. 

Først fylder man hullerne og lægger en midlertidig asfalt, hvilket er nødvendigt, fordi der er risiko for at de genopfyldte huller synker if. det første års tid. Derfor kommer entreprenøren tilbage og besigtiger og evt. raparerer de lunker, der måtte være opstået, hvorefter der lægges en helt ny asfalt, så hullet er pænt og i samme stand, som før graveriet.

Det håber vi så vil ske automatisk, men vi (bestyrelsen) holder øje med om det også rent faktisk sker./TP